Familiespejd

Familietid i naturen

De grønne pigespejdere og FDF oplever, at mange familier gerne vil blive bedre til at komme udenfor og have kvalitetstid i naturen, men at det hurtigt bliver et uoverskueligt projekt at få hele familien afsted. Derfor har Hvalsø Spejderne lanceret Familiespejd.

logofamiliespejd

Hvad er Familiespejd?

Familiespejd er en fritids- og spejderaktivitet i naturen for 3-6-årige piger og drenge og deres forældre eller en voksen, de kender – det kan være bedsteforældre, den gode voksenven eller bonusforældre.
Til Familiespejd oplever børnene, at de får plads til at tumle, lege og mærke naturen.
På den måde er der store chancer for, at oplevelserne bliver til naturglæde og gode minder, som barnet tager med sig i voksenlivet.

For de voksne er Familiespejd et sted, hvor de kan få fælles oplevelser og nærvær sammen med deres barn/børn og ikke mindst være ude i naturen.

Aktiviteterne er målrettet 3-6-årige. De voksne skal støtte barnet i at udforske, afprøve og udvikle livsduelige færdigheder, alt sammen med leg og nysgerrighed som drivkraft.

Søskende er også velkomne!

MØDEKALENDER

Alle møder foregår om søndagen i tidsrummet 09.00 – 12.00.

2. februar
Kokosnødkopper
23. februar
Fastelavn for ALLE!
15. marts
Verdensmål
26. april
Medlemskampagne

Forældres rolle til Familiespejd

Familiespejd er Hvalsø Spejdernes tilbud til piger og drenge mellem 3 – 6 år. Her kommer de til spejder sammen med en nærtstående voksen – og det er dig.

Din opgave bliver at støtte dit barn i at løse de opgaver og udfordringer, som han/hun bliver stillet overfor. 

Det er den voksnes ansvar at svare på spørgsmål, støtte op om det uperfekte resultat og motivere barnet til at prøve selv.

Når vi for eksempel snitter, sidder du som forælder ved siden af og sørger for, at han/hun ikke kommer til skade. Og det er vigtigt, at du ikke overtager opgaven – du skal motivere barnet til at prøve selv. 

Med en støttende funktion kan du som forælder hjælpe dit barn med at lære nye ting og udvikle sig!

Fælles oplevelser i naturen

Familiespejd giver børn, i alderen 3-6 år, og deres forældre fælles oplevelser, gennem spændende aktiviteter i naturen.

Nye bekendtskaber

Til Familiespejd møder børn andre børn i samme aldersgruppe, voksne møder andre voksne fra deres nærområde, og alle mødes om de fælles værdier, der findes i spejderverdenen

Close Menu